GENERELLE AFTALEBETINGELSER OG VILKÅR
JS CARLINE – Service- og reparationsaftale
Disse vilkår gælder for Service- og reparationsaftalen indgået mellem Kunden og JS Carline ApS (“Værkstedet”).
Aftalen dækker service og reparationer udført på køretøjet i overensstemmelse med nærværende vilkår.
1. Aftalens formål
1.1. Aftalen giver Kunden økonomisk forudsigelighed og tryghed ved service og reparationer.
1.2. Den omfatter både planlagt vedligeholdelse (service) og nødvendige reparationer.
1.3. Aftalen træder i kraft, når den er bekræftet og første betaling er modtaget.
2. Aftalens område
2.1. Aftalen gælder alene for arbejde udført i Danmark hos værksteder udpeget af Værkstedet.
2.2. Aftalen gælder for det køretøj, der er angivet i ordrebekræftelsen.
2.3. Aftalen omfatter ikke gasbiler.
3. Aftalens varighed og kilometerbegrænsning
3.1. Aftalen kan tegnes med en maksimal køretøjs alder på 10 år eller indtil køretøjet har kørt 200.000 km, alt efter hvad der indtræffer først.
3.2. Det er kundens ansvar at opsige aftalen. Når køretøjet fylder 10 år eller har kørt 200.000 km – alt efter hvad der indtræffer først – ophører dækningen under aftalen, uanset om aftalen fortsat er aktiv og betales.
4. Hvad aftalen dækker
4.1 Service
- Planlagt service i henhold til bilproducentens serviceplan.
- Udskiftning af forbrugs væsker, filtre og andre reservedele som foreskrevet.
- Service må maksimalt overskrides med 1.000 km og/eller 14 dage for at bevare dækningen.
4.2 Reparationer
- Nødvendige reparationer af mekaniske og elektroniske komponenter.
- Udskiftning af sliddele som følge af funktionssvigt under normal brug.
4.3 Ydelser omfattet
- Arbejdsløn, OE-kvalitets reservedele og nødvendige væsker.
- Udskiftning af pærer og viskere ved defekt.
- Påfyldning af motorolie og sprinklervæske i forbindelse med service.
- Fejlrettelse af klimaanlæg/aircondition, hvis defekt komponent kræver udskiftning.
4.4 Maksimal dækning
4.4.1. Den maksimale dækning pr. skade udgør 50.000 kr. inkl. moms, beregnet som en bruttodækning, som omfatter arbejdsløn, OE-kvalitets reservedele, væsker samt eventuelle nødvendige følgearbejder.
4.4.2. Vurderingen af skadens omfang og de samlede reparationsomkostninger foretages udelukkende af JS Carline på baggrund af fabrikantens foreskrevne arbejdstider (fabriks-/normtider) og gældende værkstedspriser.
4.4.3. Såfremt JS Carline vurderer, at en skade helt eller delvist overstiger den maksimale dækningssum, kan køretøjsejeren ikke reducere eller undgå eventuel egenbetaling ved at indhente tilbud fra tredjepart eller få udført reparationen andetsteds.
4.4.4. Reparationer under aftalen kan alene udføres hos JS Carline eller af et JS Carline anvist værksted, og sammenlignelige tilbud fra andre værksteder kan ikke anvendes som grundlag for ændring af dækningsvurderingen.
5. Hvad aftalen ikke dækker
- Skader som følge af ulykker, hærværk, tyveri eller andre ydre påvirkninger.
- Dæk, dækskifte, montering, afbalancering og opbevaring, medmindre særskilt aftalt.
- Karrosseri, interiør, lak, polering, kosmetiske reparationer og sadelmagerarbejde.
- Glas og ruder.
- Mislyde som ikke betegnes som defekter, opdatering af software, programmering.
- Højt olieforbrug.
- Brændstof, forsikring, grøn ejerafgift og vejhjælp, medmindre særskilt aftalt.
- Reparationer som følge af misligholdelse, forkert brug, manglende service eller brugerfejl.
- Sygdomsskader – fejl på biler, hvor der ydes kulance fra producenten, dækkes ikke, uanset om bilen ellers ville være dækket.
- Vedligeholdelse og reparation af ekstraudstyr ej fabriksmonteret ved aftalens indgåelse.
- Højvolts batteri og elmotor på el- og hybridbiler.
- Keramiske sportsbremser.
- AC Service. Hvis ac service ikke tilvælges, som tilvalg, vil ac anlæg og dets komponenter ej heller være dækket.
6. Kundens forpligtelser
- Bilen skal fremføres til aftalte service- og reparationsbesøg.
- Kunden skal overholde producentens serviceintervaller.
- Kunden skal straks anmelde konstaterede fejl til aftaleværkstedet.
7. Ekskluderede køretøjer
Følgende køretøjer kan ikke omfattes af aftalen:
- Aston Martin, Bentley, Bugatti, Caterham, Ferrari, Hummer, Koenigsegg, Lamborghini, Lotus, Maserati, McLaren, Pagani, Rolls-Royce, TVR, Wiesmann, Westfield
- Køretøjer med mere end 8 cylindre
- Wankelmotor-køretøjer
- Kit Cars
- Bilmodeller produceret i under 1.000 eksemplarer årligt
- Fossil brændstof biler med over 400 hk. Gælder ikke el- og hybrid konverterede hk.
- Ombyggede, forlængede eller konstruktivt ændrede køretøjer
- Udlejnings- og udrykningskøretøjer
- Konkurrence- og motorsportskøretøjer
- Trimmede eller modificerede køretøjer, herunder softwareoptimering/chiptuning
- Totalskadede, genopbyggede eller ophuggede køretøjer
8. Tilstandsattest
- Der skal ind aftalen tegnes udføres en tilstandsattest
- Tilstandsattest skal udføres hos Applus Bilsyn: https://applusbilsyn.dk/attester/tilstandsattest/
- Attesten betales af kunden til gældende listepris.
- Eventuelle fejl eller mangler, der fremgår af rapporten, skal udbedres før aftalen kan træde i kraft.
- Værkstedet kan afvise køretøjer, hvor fejl ikke udbedres, eller hvor køretøjets stand ikke vurderes egnet til aftalen.
9. Krav til service ved aftalens tegning
- Servicehistorik skal være fuldt opdateret i henhold til producentens forskrifter.
- Alle serviceeftersyn, komponentudskiftninger og vedligeholdelsesarbejder skal være udført og dokumenteret.
- Manglende eller overskredet service kan medføre bortfald af dækning for de berørte komponenter.
10. Booking og fremmøde
- Kunden skal bestille tid hos et JS Carline værksted og oplyse, at bilen er omfattet af aftalen.
11. Betaling
- Betaling sker som aftalt i ordrebekræftelsen.
- Manglende betaling kan medføre suspension eller ophør af aftalen.
12. Opsigelse
- Aftalen kan opsiges med 6 måneders skriftlig varsel til udgangen af en måned.
- Opsigelse skal ske skriftligt til jscarline@jscarline.dk.
13. Ansvar og begrænsning
- Værkstedet er ansvarlig for arbejde udført i overensstemmelse med god faglig praksis.
- Værkstedet påtager sig ikke ansvar for indirekte tab, driftstab eller følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.
14. Reklamation og klage
- Kunden skal reklamere over fejl eller manglende ydelse hurtigst muligt efter konstatering.
- Klager behandles i henhold til gældende dansk ret.
15. Persondata
- Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.
16. Dækningsoversigt – komponenter
Aftalen dækker følgende komponenter under normal brug og ved opstået funktionssvigt:
Motor: Motorens indre bevægelige dele.
Turbo / kompressor: Bevægelsesdele samt ladeluftkøler.
Motorelektronik: ECU, motorstyreenhed og øvrige motorelektroniske enheder, inkl. nødvendige softwareopdateringer.
Indsprøjtningssystem: Sensorer, temperaturføler, lambdasonde, luftmassemåler og pulssensor.
Brændstofsystem: Pumpe, ventiler, dyser og tankarmatur.
Gearkasse: Indre bevægelige dele og styreboks.
Drivlinje: Drivaksler og kardanaksler (ikke defekte gummimanchetter, Hardyskiver eller udvendige lejer).
Bagaksel: Indre bevægelige dele.
Styresystem: Servopumpe, ratstamme, tandstang og fjedre.
Bremsesystem: Hovedcylinder, bremsecylinder, bremserør, servobremse, bremsekraftforstærker og beholder.
ABS-system: Hydraulikaggregat, sensorer og styreboks.
Elsystem: Startmotor og generator.
Klimaanlæg: Kompressor, fordamper, kondensator, styreboks og ventilatormotor.
Airbagsystem: Alle airbags, sensorer, styreboks, kabler og kontakter.
Elektronik: Rudehejs, elspejle, glastag, centrallås, blinksystem, viskermotor, fartpilot og startsystem.
Udstødningssystem: Udstødningsrør, grenrør og katalysator (ikke partikelfilter).
Kobling: Slave- og hovedcylinder, kabel, lejer og svinghjul.
Firehjulstræk: Alle interne komponenter.
Kølesystem: Køler, ventilatormotor, temperaturføler, termostat og vandpumpe.
Hybrid/Elbiler: ECM, omformer DC/AC og DC/DC, samt bilens integrerede ladestyring.
Forbrugsmaterialer: Kun i forbindelse med dækningsberettigede reparationer.
17. Beslutning om nødvendige udskiftninger
17.1. JS Carline har den endelige beslutningskompetence ved vurdering af, hvilke komponenter der er nødvendige at udskifte i forbindelse med Service- og reparationsaftalen.
17.2. Alle vurderinger foretages i overensstemmelse med bilproducentens forskrifter, og komponenter udskiftes kun, hvis JS Carline vurderer det nødvendigt for bilens driftssikkerhed eller funktion.
17.3. Såfremt køretøjsejeren er uenig i JS Carlines vurdering, kan køretøjsejeren mod egen betaling få foretaget en uafhængig vurdering hos fx FDM eller Applus Bilsyn.
17.4. Hvis den uafhængige instans bekræfter, at komponenten bør udskiftes, vil JS Carline efterkomme anbefalingen og udskifte komponenten uden yderligere omkostning for kunden.